Depression: når mørket ikke letter

 

Depression er en af de mest udbredte psykiske lidelser, og mange danskere bliver ramt i løbet af livet. Alligevel går mange længe med symptomerne, før de søger hjælp. Nogle genkender ikke tegnene. Andre tænker, at tilstanden går over af sig selv.

Depression er ikke et udtryk for svaghed, dovenskab eller manglende viljestyrke. Det er en sygdom, der påvirker tanker, følelser, krop og adfærd, og der findes behandling. I denne artikel kan du læse om, hvad depression er, hvordan den viser sig, hvorfor den opstår, og hvordan udredning og behandling foregår.

Forskellen på at være ked af det og at have en depression

Alle mennesker oplever perioder med tristhed, træthed og tvivl. Det er en naturlig reaktion på tab, skuffelser, stress og store forandringer, og det går typisk over, når situationen ændrer sig, eller når der er gået noget tid.

Ved en depression er det anderledes. Tristheden og tomheden varer ved i mindst to uger, er til stede det meste af tiden og letter ikke, selv når der sker noget godt. Depressionen påvirker evnen til at fungere på arbejdet, i studiet, i familien og i relationer. Mange beskriver det som at leve bag en tung dyne eller et gråt filter, hvor alt kræver mere energi end før.

Hvordan føles depression?

Depression opleves forskelligt, men mange genkender nogle af disse beskrivelser:

  • Det føles, som om glæden er forsvundet, også ved ting, du før holdt af
  • Selv små opgaver som at tage et bad, svare på en besked eller lave mad føles uoverskuelige
  • Tankerne kredser om fejl, nederlag og ting, du burde have gjort anderledes
  • Fremtiden virker håbløs eller ligegyldig
  • Du føler dig som en byrde for dine nærmeste
  • Du er træt, selvom du har sovet

Mange skammer sig over at have det sådan og prøver at skjule det. Det kan gøre det endnu tungere at bære.

Symptomer på depression

Lægerne skelner mellem kernesymptomer og ledsagesymptomer, når de vurderer, om der er tale om en depression.

Kernesymptomer

  • Nedtrykthed, det meste af dagen og næsten hver dag
  • Nedsat lyst og interesse for ting, du normalt holder af
  • Nedsat energi og øget træthed

Ledsagesymptomer

  • Nedsat selvtillid og selvværd
  • Selvbebrejdelser og urimelig skyldfølelse
  • Tanker om død eller selvmord
  • Koncentrationsbesvær og svært ved at træffe beslutninger
  • Indre uro eller en følelse af at være langsom i tanke og handling
  • Søvnforstyrrelser, enten at sove for lidt eller for meget
  • Ændret appetit og vægt

Hvor mange symptomer man har, og hvor kraftige de er, afgør, om depressionen vurderes som let, moderat eller svær.

Tegn, der ofte bliver overset

Depression ligner ikke altid den klassiske forestilling om et menneske, der er trist og grædende. Ofte viser den sig på måder, som hverken man selv eller omgivelserne forbinder med depression:

  • Irritabilitet og kort lunte i stedet for tristhed
  • Følelsesmæssig tomhed, hvor man hverken føler glæde eller sorg
  • Fysiske symptomer som hovedpine, mavesmerter, muskelspændinger og uforklarlige smerter
  • Social tilbagetrækning, hvor man gradvist aflyser aftaler og ser færre mennesker
  • Øget brug af alkohol, mad, skærm eller arbejde for at dulme følelserne
  • At fungere udadtil, mens man indeni kæmper hver dag for at holde facaden

Især den sidste gruppe bliver ofte overset. Nogle passer deres arbejde og familie, mens de bruger alle kræfter på det, og bryder først sammen, når de ikke kan mere.

Depression hos forskellige grupper

Hos kvinder ses depression oftere end hos mænd. Hormonelle forandringer kan spille en rolle, for eksempel i forbindelse med graviditet, efter en fødsel og i overgangsalderen.

Hos mænd viser depression sig ofte som vrede, irritabilitet, rastløshed eller risikoadfærd. Mange mænd søger sent hjælp, og depressionen bliver derfor ofte opdaget sent.

Hos unge kan depression ligne almindelige teenageproblemer, men den kan vise sig som faldende skolepræstationer, isolation, søvnproblemer og irritabilitet.

Hos ældre forveksles depression ofte med almindelig aldring, demens eller fysisk sygdom. Træthed, hukommelsesproblemer og tab af interesse kan være tegn på depression.

Forskellige former for depression

Depression er ikke én ensartet tilstand. Nogle af de former, man skelner mellem, er:

  • Enkeltstående depression: en afgrænset periode med depression
  • Tilbagevendende depression: depressive perioder, der vender tilbage flere gange
  • Fødselsdepression: depression i forbindelse med graviditet eller i månederne efter en fødsel
  • Vinterdepression: depression, der vender tilbage i de mørke måneder
  • Kronisk lettere nedtrykthed: en mildere, men langvarig tilstand, der kan vare i flere år

Det er også vigtigt at skelne depression fra bipolar lidelse, hvor depressive perioder veksler med perioder med forhøjet stemningsleje. Behandlingen er forskellig, og derfor er en grundig udredning vigtig.

Hvorfor får man depression?

Der er sjældent én enkelt årsag til depression. Den opstår typisk i et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Biologiske faktorer: Depression kan være arvelig, og man har en øget risiko, hvis nære familiemedlemmer har haft depression. Ved depression ses ændringer i hjernens signalstoffer og i kroppens stressreaktion.

Psykologiske faktorer: Lavt selvværd, en tendens til at bekymre sig meget og høje krav til sig selv kan øge sårbarheden. Det samme kan svære oplevelser tidligere i livet.

Belastninger i livet: Langvarig stress, sorg, skilsmisse, ensomhed, økonomiske problemer, arbejdsløshed og alvorlig sygdom kan udløse en depression.

Andre lidelser: Depression ses oftere hos mennesker med angst, ADHD, autisme, misbrug og kroniske sygdomme. Hos voksne med ADHD kan årevis med nederlag og følelsen af ikke at slå til bidrage til depression.

Nogle gange kommer depressionen uden en tydelig udløsende årsag. Det gør den ikke mindre reel, og det betyder ikke, at man selv er skyld i den.

Hvad sker der, hvis depressionen ikke behandles?

Ubehandlet depression kan vare i måneder eller år. Den kan påvirke arbejdsevne, økonomi, relationer og fysisk helbred, og for nogle vender den tilbage. Derfor kan det være en god idé at søge hjælp, når du mærker, at symptomerne ikke går over.

Udredning af depression

En udredning er det første skridt mod den rette hjælp. Formålet er at finde ud af, om der er tale om en depression, hvor svær den er, og om der er andre forhold, som også skal tages med i betragtning.

En udredning foregår typisk sådan:

  1. Samtale med en speciallæge i psykiatri, hvor du fortæller om dine symptomer, hvor længe de har stået på, og hvordan de påvirker din hverdag
  2. Gennemgang af din historik, herunder tidligere psykiske problemer, sygdom i familien og vigtige begivenheder i dit liv
  3. Spørgeskemaer og vurderingsskalaer, der hjælper med at vurdere depressionens sværhedsgrad
  4. Vurdering af andre tilstande, som kan ligne eller optræde sammen med depression, for eksempel angst, stress, bipolar lidelse eller ADHD
  5. Samlet vurdering og plan, hvor du får en forklaring på, hvad der er på spil, og et forslag til behandling

Mange oplever det som en lettelse at få sat ord på, hvad de går igennem. En diagnose er ikke en etiket, men et udgangspunkt for at vurdere, hvilken behandling der kan være relevant for dig.

Behandling af depression

Der findes flere former for behandling af depression. Hvilken behandling der er relevant, afhænger af en individuel lægelig vurdering, blandt andet af depressionens sværhedsgrad, tidligere forløb og dine egne ønsker.

Samtaleterapi

Samtaleterapi er en af de mest anvendte behandlingsformer, især ved let til moderat depression. Kognitiv terapi er en af de mest anvendte former. Her arbejder du med de negative tankemønstre og vaner, der kan holde depressionen ved lige, og lærer konkrete redskaber, du kan bruge i hverdagen. En del af behandlingen kan også handle om gradvist at genoptage aktiviteter, der giver energi og mening.

Medicin

Ved moderat til svær depression kan antidepressiv medicin indgå i behandlingen, ofte sammen med samtaler. Om medicin er relevant, vurderes altid individuelt af en læge. Medicinen virker typisk først efter nogle uger, og det er vigtigt at være i tæt kontakt med lægen, især i den første tid. Behandlingen må aldrig stoppes eller trappes ud uden aftale med lægen.

Kombination af behandlinger

For nogle er en kombination af samtaler, medicin og ændringer i hverdagen relevant. Behandlingen bliver løbende vurderet og justeret i samarbejde med lægen.

Opfølgning og forebyggelse af tilbagefald

Når depressionen letter, kan det være en hjælp at lære sine egne advarselstegn at kende. En plan for, hvad du gør, hvis symptomerne begynder at vende tilbage, kan gøre det lettere at reagere i tide.

Hvad kan du selv gøre?

Ud over behandling er der ting, du selv kan gøre i hverdagen. Rådene kan ikke erstatte en lægelig vurdering, men mange oplever, at de kan være en støtte:

  • Bevæg dig: for eksempel en daglig gåtur
  • Hold fast i rutiner: faste tider for søvn, måltider og aktiviteter giver struktur
  • Bevar kontakten til andre: også selvom du ikke har lyst
  • Sæt små mål: én overskuelig opgave om dagen er bedre end ingen
  • Begræns alkohol: alkohol kan forværre depression
  • Vær tålmodig med dig selv: bedring sker ofte gradvist, og der kan komme tilbageslag

Til dig, der er pårørende

Det kan være svært at se en, man holder af, have det dårligt. Du kan hjælpe ved at lytte uden at dømme, vise forståelse og opfordre til at søge hjælp. Undgå at sige "tag dig nu sammen". Det er netop det, depressionen gør så svært. Husk også at passe på dig selv. Det er krævende at være pårørende, og du har også brug for støtte.

Almindelige misforståelser om depression

"Depression er bare at være lidt ked af det." Nej. Depression er en sygdom, der påvirker hele kroppen og evnen til at fungere.

"Man kan bare tage sig sammen." Nej. Depression handler ikke om vilje, og det hjælper sjældent at presse sig selv hårdere.

"Antidepressiv medicin ændrer ens personlighed." Formålet med medicinen er at lindre symptomerne på depression, ikke at ændre, hvem du er. Medicin kan have bivirkninger, og hvordan den påvirker den enkelte, er forskelligt. Derfor skal behandlingen altid ske i samråd med en læge, som følger op undervejs.

"Det går over af sig selv." Nogle gange, men ikke altid. Uden behandling kan depression vare længe og vende tilbage.

Hvornår skal du søge hjælp?

Søg hjælp, hvis du har haft symptomer i mere end to uger, eller hvis de gør det svært at klare hverdagen. Du behøver ikke vente, til det bliver værre, og du behøver ikke være sikker på, at det er en depression.